Forfatteren til. den fra vor f. Men. selv samlede han aldrig sine spredte. Rejseholdet - Assistancemelding A-2/01, Season 3, Episode 1, Danish, 2000 filmanmeldelser & Metacritic score. Faren er der, Stormklokken ringer. Naar Folket fordumtid var stedt i Fare. Ringningen var signal til, at kroer m.v. Deiligst var det naar Gudfader selv viste Bogen frem, l. Et Sammenholds-Haandslag og Havnen sp Digte, og f. Winther, der havde til- . Offentligg. Efter tre Maaneders. Forl. I levende Live var Emil. Aarestrup overhovedet kun lidet kendt. Winther, og. nye Udgaver af hans samlede Digte saa. Lyset. Faderen. der var Fuldm. Search the history of over 510 billion pages on the Internet. Featured texts All Texts latest This Just In Smithsonian Libraries FEDLINK (US) Genealogy Lincoln. Brazil: Amar, Sofrer e Vencer! Czechoslovakia (Czech title) Ruze zlat Stormklokken er byens lyd. Aa, Herre Jarl, fuld Arv har I visselig taget. Jeg lider ikke; men det ringer for mineSyv Aar gammel var han baade. I Blade og Tidsskrif- . Tyverne de. f. 1. Alvor af sin Examen. Aar som prak- . tiserende L. Hans ydre Liv er. Aar i Nysted. flyttede han til Saxk. Hans sunde Na- . tur og j. Tiden forkortede han med. Hovedet. Derfor er sikkert. Paa nogle enkelte. Ogsaa blandt hans talrige. Overs. Man ser af disse. Digter aldrig professionel. Winthers og andre hengivne Ven- . Winther var blandt. Digtere hans Yndlinge. For. Thorvaldsen og S. En af. disse Venner var en jovial Urtekr. Winther, som sagt, den, der ejede. Som Erotiker. var han undertiden dristigere end denne. Sj. Aarestrup forlierli- . Kvinden, men ogsaa. Staffage, hendes Toilette og ydre. Virkemidler. Eig paa Lune, som han. Sk. Hans. poetiske Leg var dog ikke alene ynde- . Blik paa Verden kunde han. Carl Bagger, f. Hans Digte. Tid viser ham undertiden. Betragter af de. politiske Foreteelser, men Krigen i 1. Patriot. Uden at. Det vil altid staa som en. M. Samfundet til den. Literaturs Fremme forlagde den. Chr. Allige- . vel bliver Aarestrups samlede Digtning. Kaalunds af nogen. Omfang. Men de to Digt- . Emil Aarestrup til alle. Tider en H. Tolv Skridt er Icun tilbage, saa bryder. De snitte Skeer og Boller, Brikker til ^S s. Irelst, paa den anden Side, ser han sig. Kniv , ? At hilse sin Smukke med Hatten, i. Med saaret Kn! Et Fjog af Student. Kun lidet bekjendt. Kryster til sit Hjerte den brave Ked- Med det, hvormed en Pige er tjent. Er tjent ! Men bie, til jeg fik Pr! Halloh, Halloh, Halloh ! Een kan fritte. Mer, end Ti kan svare paa? De finder. Ej hendes Lige, s. Nu glemt er Sorg og Kampe !<. Tlioras Hjerte heftigt slog. Og hun slukte Nattens Lampe. Tiden kommer. Da fra Vintrens dunkle Vraa. Til sin Ild, sit Himmelblaa. Kalder os den muntre Sommer. Til vor Erindrings s! Vor Veninde leve. Bestandig lykkelig som nu ! Bedste. Vi det Laadne vende ud? Ulykkelige. Kun en Time, kun en Time? Den vil, naar Barmen hyl- . Sig, som en Isis, i sit Sl. Mulen. Havde ellers, dumt nok, f. Mit Muldyr ryster. Utaalmodig med sin Bjelde. Sortner ved Himlens r. Ved din Port staar kun en Hund i Ge- . Fuglene let escortere din Flugt. Gj? Her er dit Lysthus, din Kakkelovns- . Hvad Under, om til Tak ! Og dine Ord skal rejse dem Aanden. Springer en Sommerhare i Eapsen. Det tydske Sprog- jeg elsker og det. Den gyldne Fletning. Der over Skuldren synker ned mod. Har l. Torskeflab, god Aften! Blomst af Gyldenlakken! Det faldt mig aldrig ind at gj. For Fanden. Har jeg set det f! Ha, hvor det glor. Med Lys og Blomsterkrandse! Raketten. Gik paa Pletten. Midt i Dandsens Hvirvler op. I splitte mig. Kjolen og Kraven. Skilt og Bestal- . End eengang vil jeg i Lovfaldet. Skj. Efter Bakkens Friction og electri- . Tr. I Yerdenstheatret sig M. Mosrose fra Vall> y i Silke! O hvor svulmende er du, udsprin- . Ser du? Solen gaar ned, og gende Skj! Eqvilibrist, som bagl. Bagefter med Hatten Fruen frugt- . Er det en Elephant, som br! Syv Amaigerpiger, sammenh. Busken den lille. Sminkegl. Som i Indiens hellige Stad, i Be- Vilde! Bonaparte, Tordenskjold, Eobes- . Egetr! Din Fader og Moder blev borte; o. Planken ! Jeg kj ender dig igjen i dit Haars. Med Guldlorgnetten og Parasollen, 2. Han har. jo din Handske. Op mod Skyerne Gyngens prop- . Et gesvindt Kakkelorum, et Pust. Hvor blusser din Kind efter Eide- . Disse Blik, som Athenes saa dybe. Du ved ej. Bag mossede Stene, bag m! Vi skilles. ad som Venner. Veninde. Af disse kolde, tomme. Indfald, som ikkun tvungne. Mig over L? Sjelden. Var jeg saa s! Platan, hvis Krone. I ! Dig, din Ynde. Kan en Digter ikkun male. Med de bl. Som fordum vel. Jeg h. Og i dens Sted vildt hvirvled Helveds- . Var kj. Hvert Blad, hver. Er et Ginnistan af Skjonhed! Hvo der saa dem. Om en Afgrund end sig aabned. Voved Livet for at naa dem. Min Tanke. Kun vandrer og leder. Om Lokkernes Ranke. Du fletter og: breder. Den Ranke. Som dulmer min Smerte. Omslynger, du Slanke. Din Barm og dit Hjerte. Direc- . Alt som anvendes skal og b. Himmel. Hvor man kan v! Deres Naade. Som huldt den Lille bar. Og du, som under Buen. Af Kirken smukt holdt Huen. Og I, som Vidner var ! Adlen er det samme. Som Vildtet blandt det Tamme ! Hil dig paa de smaa. De bygge saa. I mine Lunde det landlige Slot. Gavmilde, . Den Vrimmel, hvis. AAEESTEUPS DIGTE. Jeg har grublet. I sin Tid nok derover. I Spejlet. Faldt dine Blik ! Vel var det Sten. En Barneskabning; men saa ren. Saa levende har ingen Haand. Af Marmor mejslet Skj. Jeg maa Her i mit ensomme Hus er Gulvt. Tankerne vaagne. om dem, som er fjerne. Skilt fra mig ved et Eum, Sj. Tankerne vaagne om dig. Veninde, du. Blide af Hjertet. Englen for mine Smaa, Husets fortro- . Gj. Alting sig tegnede. Mer langmodig, ved jeg. Kamelen ej Saa smukt. O Elskov, din Vaar vi ej. Jorden, opbl! Dog en Dag som i Dag. Aarestrup. Danmarks Skaall. Den 2. 7(le Januar 1. S. Det er ej blot til de studerte Hjerner. Raab Hurra kun fra . Jeg ser, du vender. Dig logrende imod din Herre. Armodens Blik i dig jeg kj ender. Og vil dig ej Adgangen sp. Her er mit Kammer . Det var saa lunt, saa roligt, f! Saa smaat. Indsuger du en Dr? Men se. Der skrider D. Men Oldtidssproget i de fjerne Dale. Fl. Ingen Fare. ITar det med de fine Fyre. Har det selv med en Adonis . Monrad.). Nattens Gudinde henad Himlen sv. Sig dit Navn, at jeg dig. Lad nordisk Mod og. Hans Mildhed, hans beskedne N. Hvem undres, at det. Skj? Silkekysen glider. Og i sin Frihed flagrer Morgenkjolen. Alting ligner. Hvor Leda i sin Uskyld klapped. Svanen. Ih, fy for en. Ulykke! Nu holdt. Her er jeg. Gamle ! Lad nu en Anden gaa i Blinde'. Den 1ste September 1. Man maa be- . Han er din Sags naturlige Forf. Jeg ser, at jeg tog fejl: Et. AAKESTEUPS DIGTE. Sommerdag. I Gaarden blaudt kj. Haand i Haand, en yndig. Kj. Blomst af Forglemmigejen! Blomst af Petersilien ! Blomst af Salpiglossen! Blomst af Aben!*). Tag du dit Strikket. Blomst af Liliekonv allen! Blomst af Potentillen! Hvidblomstrende lille Dryade! Husk, at. En Fattig er, som Lampen uden. Olie. Det er fuldt. Men jeg vil t. Blomst af Reinekloden ! Allike, som hist paa Taget sidder! Nutids Novel og vandede Fort. Jeg er usynlig. Paa dette Sted . Lad ikke Sommershawlet glide. Ven, 5. 6. Polakken drikker (det gj. I Luften fire Sommerfugle tumle. Et . En Kat gaar over Gaar- ^^. Det var i Nat, som om jeg skulde. Jeg standsede i Midten al! Vift mig med Af tenkj! En Stedmorsblomst du hefted mig Nu digter jeg igjen ! En dobbelt Regnbue lyste over sproo- et. Et Hvilested, det yndigste i Egnen. Der holdt en Alperose ud i Regnen. Skabt for en Danae, er dette Gr. Stands lidt ved Blomsterne i dette ^^ Blomster drysse ned fra Gyl- . Hj^^'^^' denregnen. Du vilde Vandets friske Straale. Jeg rev mig ud med Magt af Dig Mund og Pande, Hals og. Du smilte kun og rystede de lange. Best! De er dog i det mindste ej saa. Men, hvad. mit Hjerte f. Det var Saaledes ogsaa jeg, naar Kysset. Natten, slipper. Naar Munden neppe mere Kysset. Til Kys indbyder Armen, hvid og. Alt hvad Fornuftigt siges kan om. Hvor sandt et Ord, som jeg har Naar den er rund og glat, som. Utroskab er antik: Da Helena sig Goddag! Siden vi. jamred tog Afsked. Og ej godvillig vilde f. Ved Kysset heftet i din Nakke- . Ret som en Halvgud, der Ambro- Du gj. Men ak, hvor ofte hang sig, hvad. Strube. Jeg kunde have gjort det mere Fine- re. Glandsl. Omkring din Dejlighed i Kreds. Som Br. Alt skifter om: jeg Jupiter har. Imens jeg favner dig, han staar. Kold, sk j. Hvergang den store Stjerne nu be- . Mig ensomvandrende i Sommer- . Jeg l. Min Eosentid er omme; hvad for- . Mig nu til mer end rosenr? Han gjorde stor Opsigt i Byerne. Thi hvor han gik, gik han paa. T. Med Sablen klirrende mod Sporen. Snurbarten sort, Kasketten sat. En Kj. Hvor hans Manerer ere ridderlige! Jesf kan ci lide ham: han har en. AARESTRUPS DIGTE. Han har en Skilling ej til Luse- Du er saa tryg, skj. Jeg traadte dig paa Foden, da vi. Jeg lokker ej med Slangens Bugt. Den lysblaa Badevogn var trukket . En Femtenaars, en lang og smidig. Begynd knibsk Fodskiftet! Og i sin Trodsighed hun r. Vi sad i Krogen, som s. Det var saa nydeligt, da trykt l^l- J^g kn. Vel maa du le. og hysse! Min Eo, mit. Liv, min . For Guds. Skyld lad mig v! Om Panden Baand, om Arm og. H! Saamegen Fynd og Skarphed i. En saadan Masse Lov og Eet i. Platoniker ! Undskyldning bringes herved alle. Og andre fine Dame- Kl. En Hat selv, der var rynket . Og ej saa ganske kort endda paa. Har ej i mindste Maade mig. Om Livet kunde jeg med Haan- . Ven ! Min Kone, den Stakkel, . Ho'der. . Under Tordners Strid. Hvem h? Han turde ej se. Ej kaste et Blik paa hendes Pande. Thi ellers vilde Hjertets Ve. Den stolte Holdning overmande. Lad til Himlen dine B. Ej. Er, maa du tro, min Moders Klage. Forskudte Elskov og forspildte . Alt ligner dig. Fra dig den Hjertets vilde Tvist. Fra dig ? Mon selv hun leved. Sangen lyder allerede. Sangen for D. I ane ej. Hvad mig har sorgfuld gjort. Ak, et taaligt Mod. Dig kj. Stormen raser. Og det arme Skib forf? Si^ mig, hvad skader. Naar i min Arm du hviler smuk. At hundred Qvinder, som jeg hader. Henta. M'e ved en D. Dig Saaret man for- . Der, lig en Sommersvale. Snart tog i Skyerne sin kj. Lad os spadsere. Xu frister ingen Daarskab mig. Fornuftens Vestalinde. Skal vogte Ilden, t! Veninde. Nu frister ingen Daarskab mig. Fornuftens Vestalinde. Skal vogte Ilden, t! Med evige Skud. Men flygtigt, traf Amor din Ven. Til truffet blev endelig Hjertet ! Gjennem Mudder og Vand, hvor Sno- . Hvor aldrig en Fod var sat. Som. Jeg stiger paa Balconens Gitterv. Hvis Forandring. Saa den, som Himlen giver ! Rorkarl, hid, at Ingens . Bolig - . Ved min egen Flid. Ved mit eget Slid. I mit Ansigts Sved. Uden Lykken var med. Men han har gjort ved Hovedgj. At Kongens Ro til Uro skulde sig for- . Og hver gang nu for Kongens . Naar, om ej Mennesker, saa Dyrene dog. Kornmod lyne. Og i beskeden Pynt en Qvinde blev til- . Hans Tilstand raabte h. Haand. 2. 24 AAKESTRUPS DIGTE. I maa ej Vejen. sp! Tak vil jeg ej. begj. Naar en gaar. bort. Ulykkelig den, som i D! I venlige Kredse om Vaaren. At gribe Pocalen glad . Arbejdersken af Sophus Claussen by Bogrobotten.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
January 2017
Categories |